Klasseledelse

Hvis du har mødt mig , ved du, hvor meget betydning jeg tillægger god klasseledelses praksis , når det handler om læring og trivsel. Jeg lærer fortsat af alle de mange dygtige underviser, jeg møder på min vej. Grundlæggende handler udvikling af klasseledelsespraksis om at lede efter alt det, der virker, så det fastholdes og gentages, for derefter at finde de elementer der kan udvikles, justeres eller gøres anderledes. Jeg tilbyder konkrete værktøjer og virkemidler, som let kan implementeres.

Klasseledelse implicerer Tre former for ledelse:
1. Læringsledelse
2. Adfærdsledelse
2. Energiledelse

Klasseledelse handler om, hvordan du agerer i samspil med dine elever i det læringsmiljø, I sammen skaber. Hvordan reagerer og responderer eleverne på det, du gør? Eller til tider undlader at gøre? Sker der det, du gerne vil have, der skal ske? Lærer eleverne det, der er din intention?

Klasseledelse inviterer til at ville og at turde træde i karakter, som en tydelig voksen, der tager opgaven på sig. Som leder af klassen eller gruppen “er du den”. Du har ansvaret for læringsmiljøet, for relationer, for stemning og for effekten af det, I foretager jer i forhold til læring, kvalitet og trivsel. 

“At øge den kollektive kapacitet sætter almindelige mennesker i stand til at udrette fremragende ting.
– DuFour & Marzano (2015)”

Testimonial
“Efter ungerne kom tilbage kørte det af sporet. Vi ku´ ikke gennemskue det egentlig problem, vi ku´ bare registrere, at klassen var larmende og det var svært at undervise.

Søs blev inviteret ind. Hun observerede i klassen og i pauserne gentagende gange. Efterfølgende gav hun feedback og sparring til os begge. Vi valgte nogle fælles og ensartede indsatser, som vi arbejder helt konsekvent med. Vi har på få måneder vendt bøtten rundt og fået arbejdsglæden tilbage. Der er nu ro, færre konflikter og langt flere glade børn.

- lærerteam

Klasseledelse er en teamsport, og Dufour og Marzano beskriver de fire centrale spørgsmål, der driver kollaborative team således: 

  1. Hvad er det, vi ønsker, at eleverne skal lære?

  2. Hvordan kan vi vide, om eleverne lærer noget?

  3. Hvad vil vi gøre, når eleverne ikke lærer?

  4. Hvordan kan vi differentiere undervisningen, så alle elever stimuleres bedst muligt?”

Uddrag fra Søs Rask Andresen og Nanna Paarup: “Teamsamarbejde. Professionelle Læringsfællesskaber og Bedre Møder”.

Klasseledelse handler også om villighed til at bruge den feedback, du får fra dine elever eller studerende hele tiden. Når du med glæde kan sige “tak for feedback til mig”, for derefter at inkludere og bruge den, så har du dit justeringsapparat foran dig dagligt.

I mit bidrag til udvikling af klasseledelseskompetencer holder jeg oplæg og kurser, hvor der som led i kursusforløb ofte indgår observation af undervisning, samt feedback og sparring. Til denne del indgår I i makkerskab, så observation og feedbacken metodikken bliver en slags “mesterlære” for kollegial sparring, som kan fortsættes, når jeg er gået. 

Jeg bidrager til, at vi arbejder praksisnært og eksemplarisk, mens jeg inviterer til dialog, aktiv deltagelse og brobygning til din hverdag. Du er ekspert på dine fag, dine elever, i din kontekst - så hvilke prøvehandlinger du starter med er op til dig og dit team. 

Udvikling af Klasseledelses i praksis 1:1 kan også være virtuel coaching, hvor du får sparring på din praksis. Det er ofte et kortere forløb, hvor vi tjekker ind online ½ -1 time om ugen i et par uger.

Vi arbejder med: 

  • Hvad vil du gerne tale om i dag?

  • Status på indsatser siden sidst.

  • Hvad går godt?

  • Hvad udfordrer dig, som du gerne vil udvikle og have input til eller sparring på?

Til tider sendes undervisningsforløb eller prøve/eksamensoplæg til gennemsyn hos mig, inden vi taler sammen.

De videnskabsteoretiske perspektiver, som danner fundamenten, er socialkonstruktivisme, pragmatiske og positivisme.

Metoderne i den eklektiske tilgang kommer fra kooperativ læring, eksperimentel læring, accelereret læring, brainbased learning, læringsstile, profilanalyser & typologier, narrativ tilgang, relationskompetencer, anerkendende pædagogik, systemisk opstilling, positiv psykologi og coaching.